Rengøring og vedligeholdelse af Tempo spanske vægge

Tempo er en sanitær indretningsløsning fra JMH Modul designet til brug i toilet- bade- og omklædningsfaciliteter.

Vedligeholdelsen er minimal og rengøringen enkel.

Rengøring:
Den normale rengøring foretages med de i handelen værende rengøringsmidler uden slibeeffekt. Vægelementer rengøres med varmt vand tilsat mildt rengøringsmiddel. Sæbeopløsningen påføres væggen med en blød svamp eller blød nylon børste. Afhængig af graden af snavs lader man opløsningen sidde lidt inden væggen efterfølgende vaskes af med rent vand og aftørres med blød absorberende klud. Beslag og profiler aftørres med tør eller evt. fugtig klud.

Ekstrem rengøring:
Kalk kan fjernes med kalkfjerner baseret på eddike- eller citronsyre (ca. 10%). Følg nøje producentens anvisninger.

Olie, læbestift, streger fra tudser eller kuglepenne på vægelementer fjernes med acetone eller rensebenzin. Der er ingen risiko for misfarvning af overfladen.

Efterfølgende vaskes elementerne grundigt med rent vand og aftørres med en blød klud.

Streger på profiler fjernes med renset benzin eller terpentin. Afrensning efterfølges af voksbehandling med almindelige autoplejemidler.

Vedligeholdelse:

Vægelementer:
Mindre skrammer kan udbedres ved påføring af flydende melamin - JMH Modul henviser gerne til forhandler.

Profiler:
Ved udbedring af mindre skader, hvor underlaget (aluminium) ikke er blotlagt: Skaden slibes forsigtigt uden at synliggøre underlaget Løstsiddende materiale fjernes
Reparationslak påføres - JMH Modul henviser gerne til forhandler

Ved udbedring af skader hvor underlaget (aluminium) er blotlagt:
Skaden som skal repareres, slibes og rengøres for løst materiale Eksponeret aluminium påføres primer - forhandler oplyses gerne af JMH Modul
Reperationslak påføres - JMH Modul henviser gerne til forhandler

Beslag:
Dørknop og rigel er vedligeholdelsesfri. Efter behov kan hængsler smøres med syrefri vaseline eller lignende.

Rengørings- og vedligeholdelsesvejledning kan hentes her, i word og pdf format

BilagStørrelse
Rengørings- og vedligeholdelsesvejledning Tempo.doc70 kB
Rengørings- og vedligeholdelsesvejledning Tempo.pdf67.36 kB